ForsideNyheder og rejseartiklerDe bedste steder at se elefanter i Afrika

De bedste steder at se elefanter i Afrika

06-06-2019
Vis alle indlæg

Elefanter

Elefanten er et fascinerende dyr.

Den er verdens største landpattedyr, kan veje op til 6 ton og så kan den blive hele 70 år gammel.

Engang levede elefanter over hele Afrika, men i dag kan man kun opleve elefanter i knap 20 afrikanske lande.

Selvom elefantbestanden er blevet meget mindre i løbet af de sidste 200 år , er elefanten stadig et ret almindeligt syn på din safari.

Vi har samlet en liste med nogle af de bedste steder at se elefanter i Afrika.
Hvor vil du gerne opleve elefanter?

Chobe Nationalpark i Botswana

Elefanter i Chobe

I Botswana lever der omkring 130.000 elefanter, hvilket gør Botswana til det land med den største koncentration af elefanter i Afrika.

Chobe Nationalpark, i den nordlige del af Botswana, er estimeret til at være hjem for intet mindre end 50.000 af Botswanas elefanter i Botswanas tørsæson.

Nationalparkens forskelligartede økosystemer og i høj grad også Chobe-floden, som løber gennem den nordøstlige del, er med til at skabe den varierede natur, som findes her.

De enorme flokke af elefanter kommer til parken netop på grund af floden, som særligt i den tørre sæson, fra maj til oktober , sikrer dem mad og drikke. Du kan derfor opleve de mange elefanter ved floden, hvor de kommer for at drikke vand, spise det grønne græs i nærheden og køle sig ned.

Okavango-deltaet i Botswana

3 Okavango-delta

Et andet af Botswanas fantastiske naturområder er det 14.000 km2 store Okavango-delta, der ligger i det nordvestlige Botswana. I tørperioden vandrer tusindvis af landets 130.000 elefanter til deltaet og gør Okavango til et af de bedste steder at se elefanter i Afrika.

Okavango-deltaet er et af de største vådområder i verden, og de årlige oversvømmelser er en af årsagerne til, at deltaet i dag er på UNESCOs verdensarvsliste.

I begyndelse af året begynder det at regne i Angolas højland. Floderne bliver overfyldte og de omkringliggende egne kan ikke opsluge mere vand. Regnvandet begynder en lang rejse mod syd. I løbet af en måned eller to rammer det den 1.600 km lange Okavangoflod, som også ganske langsomt begynder at gå over sine bredder. De næste måneder spreder vandet, der startede sin rejse i Angolas højland, sig ud i den ellers så tørre Kalahari-ørken og bliver til det, vi kender som Okavango-deltaet.

Deltaet er en stor kilde til vand i området, og er også hjem til nogle af verdens mest truede store pattedyr, bl.a. geparder, hvide og sorte næsehorn, den afrikanske vildhund og løver. Og så kan du selvfølgelig opleve massevis af elefanter her, både dem, der bor her hele året, og dem der migrerer hertil i tørsæsonen.

Tarangire Nationalpark i Tanzania

Elefanter i Tarangire

Tarangire Nationalpark ligger i det nordøstlige Tanzania og er kendt for sin store koncentration af elefanter.

Parken har et varieret landskab, som særligt tiltrækker elefanterne på grund af Tarangire-floden og de store, vandholdige baobab-træer.

Elefanterne bevæger sig rundt i flokke, og på en game drive vil du ofte kunne spotte enorme flokke på flere hundrede elefanter. Parkens natur og terræn tillader faktisk også, at du kan komme helt tæt på de store pattedyr og se dem krydse savannen fra første parket.

Ofte vil man også kunne se elefanterne i nærheden af baobab-træerne. De bruger nemlig træerne til at slibe deres stødtænder. Træerne kan desuden holde på enorme mængder vand, som elefanterne nogle gange finde frem til ved at hive barken af træet og suge efter vandet.

Amboseli Nationalpark i Kenya

5 Amboseli

Amboseli Nationalpark er en af de mest besøgte nationalparker i Kenya.

Selvom Amboseli også er en af landets mindste nationalparker, er du her garanteret oplevelser, som ikke vil lade dig glemme, at du er i Afrika.

Parken ligger tæt på Tanzanias grænse, lige nord for Kilimanjaro, og på dine game drives i nationalparken vil du på en god dag kunne se Afrikas ikoniske bjerg, Kilimanjaro, i horisonten.

Kilimanjaro er også kilden til det vand, der findes i parken. Smeltevand fra bjerget flyder under jorden og kommer op til overfladen i Amboseli. Disse kilder giver drikke- og badevand til elefanterne og andre dyr i nationalparken.

I Amboseli er der omkring 1.000 elefanter, som ofte bevæger sig rundt i store flokke. Parkens terræn er fladt og sparsommeligt bevokset. Derfor er det let at få øje på elefanterne, der bevæger sig langsomt gennem landskabet.

Amboseli var et af de første steder, man startede med at studere elefanter. Det betyder, at mange af de elefanter, der lever her, har været her i mange år og er blevet meget gamle. Så hvis du er heldig, får du måske øje på nogle af disse gamle elefanter, der har vokset deres stødtænder så store, at de næsten rører jorden.

Kruger Nationalpark i Sydafrika

elefant i kruger

Kruger Nationalpark er Sydafrikas største vildtreservat med et areal på ca. 19.500 km2. Parken er med sine mere end 100 år Afrikas ældste nationalpark og er tilmed en af de mest populære turistdestinationer i Sydafrika.

Nationalparken er kendt for at have mange forskellige slags pattedyr og mange af hver art.

Det anslås, at der er omkring 11.000 elefanter i Kruger Nationalpark, hvilket gør netop denne nationalpark i Sydafrika til en topdestination, hvis du gerne vil helt tæt på.

I parken er der nemlig god mulighed for at se elefanter dagen lang.

I morgen- og aftentimerne bevæger de sig meget rundt, og i de varme timer, om eftermiddagen, holder de sig tæt til nationalparkens søer og vandløb for at køle ned. Her kan du også være heldig at se dem bade.

Kom tæt på elefanterne på disse rejser:
Botswana
Victoria Falls, Botswana & Cape Town

Vandfald, safari og storby. Oplev tre af de største højdepunkter i det sydlige Afrika i én rejse: de mægtige Victoria Falls, Chobe Nationalparken i Botswana og den vidunderlige storby Cape Town.

... 13 dage Fra %s kr.
Tanzania
Safari i Tanzania & badeferie på Zanzibar

Står safari højt på ønskelisten, skal du tage til Tanzania. Der er ingen safarioplevelser, der står mål med Serengetis dyreflokke. Fordøj eventyret på 4* badeferie på Zanzibars sandstrande.

... 15 dage Fra %s kr.
Tanzania
Safari i Tanzania – 4 nationalparker

Fra baobabtræer i Tarangire til Serengetis flade sletter og Ngorongoros frodige skrænter. Oplev fantastisk natur og enestående dyreliv i fire af Tanzanias nationalparker med hvert sit særpræg.

... 9 dage Fra %s kr.
Kenya
Karibu Kenya & badeferie i Mombasa

Forude eventyr og afslapning. Først venter 5 dages klassisk Kenya-safari med de største højdepunkter, inden turen går videre med tog til badeferie ved Mombasa med udsigt til Det Indiske Ocean.

... 13 dage Fra %s kr.
Kenya
Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar

På denne rejse oplever du Kenyas største højdepunkter; Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara. Rejsen sluttes af med en afslappende ferie på den eksotiske ø, Zanzibar.

... 13 dage Fra %s kr.
Kenya
Badeferie i Mombasa & safari i 3 nationalparker

Kombinér din afslappende badeferie i Mombasa med en safari, hvor du oplever den smukke natur og det fantastiske dyreliv i hele tre nationalparker, Amboseli, Tsavo East og Tsavo West.

... 14 dage Fra %s kr.
Tanzania
Safari i Kenya & Tanzania

Serengeti & Masai Mara: Besøg to af verdens bedste safariområder på én og samme rejse. Du rejser fra Kenya til Tanzania – og retur, hvorfra du kan vælge at forlænge rejsen med et badeferieophold.

... 12 dage Fra %s kr.
Kenya
Karibu Kenya-safari

Dette er den klassiske Kenya-rundrejse med de største højdepunkter. Fra Amboselis elefanter går turen videre til flodheste i Lake Naivasha, inden du runder rejsen af med Masai Mara.

... 9 dage Fra %s kr.
Sydafrika
Safari i Sydafrika & Cape Town

Du bor få meter fra gaten til Kruger Nationalpark og kommer tæt på Big 5 på safari inde i parken. Kom på en spændende bushwalk med en ranger, se Panoramaruten, og slut rejsen af i smukke Cape Town. Opdatering

... 13 dage Fra %s kr.
Sydafrika
Safari i Sydafrika & badeferie på Mauritius

Udforsk Sydafrikas natur og dyreliv i Kruger Nationalpark. Din lodge ligger et stenkast fra parken, og fra poolen er der udsigt til dyrene. Slut rejsen på de eksotiske strande i Mauritius.

... 14 dage Fra %s kr.
Sydafrika
Safari i Sydafrika

En safarirejse for dig, som vil opleve dyrelivet i Sydafrikas smukke Kruger Nationalpark. Du bor med udsigt til selve nationalparken og oplever det hele på tætteste hold.

... 9 dage Fra %s kr.
Sydafrika
Safari i Sydafrika & Victoria Falls

Først oplever du Sydafrikas smukke natur og dyreliv på Kruger-safari fra din lodge, som ligger et stenkast fra Kruger Nationalpark. Du slutter rejsen ved et af verdens mest spektakulære vandfald.

... 12 dage Fra %s kr.
Botswana
Botswana & Victoria Falls

Tag på safari i et af verdens bedste safarilande. Overnat i en hyggelig teltlejr midt i Okavango-deltaet, se Chobes mange elefanter, og lad de mægtige Victoria Falls skylle rejsestøvet af dig.

... 13 dage Fra %s kr.

Der er mange gode steder at opleve elefanter i Afrika, og nogle rejser giver helt særlige, unikke oplevelser, som du ikke vil kunne få andre steder.

Her er vores bud på de bedste steder at se elefanter, men hvis du stadig er i tvivl om, hvilken rejse du skal vælge, så kontakt endelig vores rejsekonsulenter, som sidder klar til at guide dig.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende