Den klassiske rundrejse fra nord til syd med smukke Hanoi, mini-krydstogt i Ha Long-bugten, charmerende Hoi An, metropolen Ho Chi Minh City og det frodige Mekongdelta. Forlæng turen med badeferie.
På en rejse til Vietnam venter der dig et land med stor skønhed og mangfoldighed.
Her kan du opleve UNESCO-beskyttet natur & arkitektur, pulserende storbyer og smukke, eksotiske strande.
Den klassiske rundrejse fra nord til syd med smukke Hanoi, mini-krydstogt i Ha Long-bugten, charmerende Hoi An, metropolen Ho Chi Minh City og det frodige Mekongdelta. Forlæng turen med badeferie.
Den klassiske rundrejse hvor du oplever kontrasterne fra nord til syd i Vietnam krydret med charmerende Siem Reap og verdensklasseattraktionen Angkor Wat i Cambodia.
Bliv fortryllet af Hanois gamle gader og sejl mellem Ha Long-bugtens himmelhøje kalkstensklipper. Oplev verdensvidunderet Angkor Wat og slut af i den charmerende by Chiang Mai.
Fra Sapas risterrasser i nord til Mekong-deltaets vandveje i syd – en rejse fuld af UNESCO-steder, lokale møder, kejserlig historie og minikrydstogt i Bai Tu Long-bugten.
Oplev Sydvietnams kontraster: fra Ho Chi Minh Citys storbypuls til rolige sejlture i Mekong-deltaets frodige landskab og besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Vinh Long. Afslut på Mui Nes gyldne strande.
Oplev Sydvietnams mangfoldighed: fra storbylivets puls i Ho Chi Minh City til sejlture i Mekong-deltaet inkl. besøg til vores sociale bæredygtighedsprojekt i Vinh Long. Afslut med badeferie på øen Phu Quoc.
Oplev Mekong-deltaets charme, Lak Lakes fredfyldte natur og Da Lats kølige højlandsmagi – indrammet af storbyliv i Ho Chi Minh City og palmestrande i Mui Ne.
Oplev Indokinas største seværdigheder i en klassisk rejse til Laos, Vietnam og Cambodia, hvor UNESCO-stederne ligger som perler på en snor.
Oplev det bedste af Laos, Vietnam og Cambodia – fra Luang Prabangs ro, Sapas risterrasser og Hués kejserby til livet ved Mekong-deltaet og Angkors imponerende tempelruiner.
Vietnam er eksotisk, pulserende, historisk og moderne på samme tid. Det er et land med stor skønhed, og der er få steder i verden, hvor du vil opleve så stor variation, når det kommer til kultur, historie og natur.
Lige meget om du vælger en rundrejse i det bjergrige nord, det frodige syd eller vil kombinere lidt af det hele, så kan du være sikker på at få storslåede oplevelser for livet.
”Jeg elsker Vietnam for kontrasterne. For den stille magi ved risterrasserne i nord, hvor tiden synes at stå stille. For den pulserende energi i Ho Chi Minh City, hvor fortid og fremtid mødes i ét og samme gadebillede. Og for de endeløse strande, hvor hverdagen føles meget langt væk. Men mest af alt elsker jeg Vietnam for menneskene. For smilet, der møder mig overalt. For stoltheden over kulturen, historien og maden. For den varme gæstfrihed, der får mig til at føle mig velkommen – ikke som turist, men som gæst.”
– Michelle, rejseekspert og Product Manager for Vietnam. Hun besøgte Vietnam for første gang i 2018, hvor hun tabte sit hjerte til landet.
Vores erfarne rejseeksperter har sammensat rejserne til Vietnam, så du får mulighed for at opleve nogle af landets største højdepunkter.
Alle vores rundrejser i Vietnam er pakkerejser, hvor fly, nøje udvalgte overnatningssteder, transport samt programlagte udflugter er inkluderet i rejsens pris. Rejserne inkluderer både guidede ture med lokal guide og tid på egen hånd til egne opdagelser. På frie dage kan du tilkøbe ekstra oplevelser med vores ekstra ture.
Undervejs på din rejse sidder vi og vores lokale partnere klar til hjælpe dig via vores 24 timers nødtelefon, så du altid føler dig tryg, når du rejser med os.
Herunder kan du dykke ned i udvalgte højdepunkter, der venter dig på vores rundrejser i Vietnam – beskrevet fra nord til syd. På de enkelte rundrejser kan du se præcis, hvad der er inkluderet.
Vietnams hovedstad, Hanoi, er en af Asiens mest stemningsfulde storbyer. Her ligger smukke kolonitidsbygninger og historiske templer side om side i gader, der summer af trafik og liv og tilsammen indfanger Vietnams unikke charme.
Du kan bl.a. glæde dig til at opleve den livlige storby fra de traditionelle cykeltaxier, der tager dig gennem det gamle handelskvarter med butikker og madboder. Også Long Bien-broen, der stammer fra den franske kolonitid, tilbyder et særligt indblik i den vietnamesiske hverdag gennem den travle trafik.
Hanoi rummer desuden en række berømte seværdigheder som Litteraturens Tempel, Ngoc Son-templet, Ho Chi Minh-komplekset og det kejserlige citadel, Thang Long, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Vietnam er kendt og elsket for sine smukke og fredfyldte bugter med kalkstensklipper, smaragdgrønt vand og små flydende fiskerlandsbyer. På vores rundrejser får du mulighed for at opleve flere af disse naturskønne områder.
Ha Long-bugten er et af Vietnams mest særprægede naturområder, en del af UNESCOs verdensarv og helt sikkert på listen over Vietnams største seværdigheder.
I bugten, der strækker sig over cirka 1.500 km², rejser grønklædte kalkstensklipper sig dramatisk op af det smukke hav, som farvemæssigt svinger fra dybblå til jadegrøn.
For vietnameserne er området forbundet med legender om drager. Legenderne fortæller, at dragerne i området tabte juveler og jade ud af munden, som faldt ned i bugten, hvor de blev til de klipper, vi kender i dag.
En overnatning på båd i Ha Long-bugten er for mange et af rundrejsens helt store højdepunkter. Her kan du nyde stilheden, solnedgangen over klipperne og vågne op til morgensol over det spejlblanke vand.
I forlængelse af Ha Long-bugten ligger Bai Tu Long-bugten, som stadig er relativt uberørt og mindre kendt. Naturen er dog mindst lige så imponerende som i Ha Long-bugten med sine dramatiske kalkstensformationer og klare vand, som du kan opleve i en fredfyldt atmosfære.
Her sejler du mellem små grønklædte øer og lokale fiskersamfund, og du har også mulighed for at udforske bugten endnu mere dybdegående på en kajaktur til den smukke ø Cap La.
Lan Ha-bugten ligger syd for Ha Long-bugten og byder på samme spektakulære natur, men i mere rolige og mindre besøgte omgivelser. Her finder du hundredvis af små kalkstensøer, skjulte laguner og hvide sandstrande.
Mange steder kan du sejle i kajak gennem små grotter og ind i lukkede bugter for at komme endnu tættere på den uberørte vietnamesiske natur. Lan Ha-bugten giver dig en mere intim oplevelse af Vietnams natur og er et oplagt valg for dig, der ønsker at kombinere eventyr med den mere fredfyldte stemning.
Hué, der tidligere fungerede som Vietnams kejserlige hovedstad, er en af landets mest stemningsfulde kulturbyer. Byen ligger smukt placeret ved Parfumefloden og emmer af historie, traditioner og arkitektoniske skatte.
Her kan du udforske en af byens mest imponerende seværdigheder, den gamle kejserby, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
I Hué har du også muligheden for at tage en sejltur på Parfumefloden med udsigt til Thien Mu-pagoden og dykke ned i de lokale specialiteter ved et af byens mange lækre gadekøkkener.
Ved kysten i den centrale del af Vietnam finder du den smukke og charmerende by Hoi An.
Byen var en af de vigtigste havnebyer i denne del af Sydøstasien fra det 17.-19. århundrede, og i dag er Hoi An desuden en af de mest velbevarede historiske byer i Asien, bl.a. fordi den blev skånet for bomber under Vietnam-krigen.
Det mest interessante i byen er da også den gamle bydel, som er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Byggestilen i området vidner om både japansk, kinesisk og indisk indflydelse. Her kan du bl.a. opleve den Overdækkede Japanske Bro, Chua Ong-pagoden og det 200 år gamle Tam Ky hus, der oprindeligt blev bygget af en vietnamesisk familie, og hvor du i dag kan finde japanske og kinesiske indflydelser.
Ho Chi Minh City er Vietnams største by og stadig ofte kendt under sit gamle navn, Saigon.
Byen er en blanding af moderne højhuse og kolonitidens bygninger, og på en rundtur i byen vil du opleve:
Fra Ho Chi Minh City er der desuden adgang til interessante oplevelser omkring byen.
På en halvdagstur fra Ho Chi Minh City kan du opleve Cu Chi-Tunnellerne, en labyrint af tunneller, der forbandt underjordiske kommandocentraler, skoler, opholdssteder og træningsfaciliteter og fungerede som skjulested for de nordvietnamesiske Viet Cong’er, når de skulle lave nålestiksoperationer mod amerikanerne.
Der er rig mulighed for at afslutte din rejse i Vietnam med nogle dages badeferie. Flere af vores rejser inkluderer badeferie, og ved de, der ikke gør, har du mulighed for at forlænge rejsen med badeferie i enten Phu Quoc eller Mui Ne.
Phu Quoc ligger ud for vestkysten og er Vietnams største ø.
Øen byder på grønne skove, palmeklædte strande og et krystalklart hav, og ved de sydlige An Thoi-øer er der gode muligheder for at opleve det smukke koralrev under overfladen på en dykkertur eller snorkling.
Drømmer du om at dase på stranden, dyppe dig i det lunkne vand, slentre en tur langs kysten og nyde de fantastiske solnedgange, så er du kommet til det helt rigtige sted.
Mui Ne, der oprindeligt var en lille fiskerlandsby, er et charmerende sted at nyde en badeferie i Vietnam.
De brede, gyldne sandstrande indbyder til afslappende dage ved det lune vand, og de mange små, lokale restauranter langs kysten serverer lækre, vietnamesiske retter.
Vil du kombinere din badeferie med flere oplevelser, kan du besøge de historiske Po Shanu Cham-tårne og få en storslået udsigt over landskabet, eller du kan se de imponerende sandklitter, der giver området ved Mui Ne en næsten ørkenlignende stemning.
Vietnam er fyldt med flere spændende seværdigheder, både i nord og syd.
F.eks.:
Oplev Vietnam på en kombinationsrejse med flere andre asiatiske lande, f.eks. i en kombination med en eller flere af følgende: Cambodia, Laos og Thailand.
Cambodia byder på sagnomspundne ruiner og et gæstfrit folkefærd.
I Phnom Penh finder du Cambodias største by og hovedstad. Her kan du bl.a. få indblik i landets dramatiske historie på museum for folkemordet, Tuol Sleng, og på ”Killing Fields”, Choeung Ek, hvor 17.000 mennesker blev myrdet og begravet i massegrave.
Siem Reap i nordvestlige Cambodia er gateway til nogle af Cambodias største seværdigheder. Nord for Siem Reap kan du f.eks. opleve Angkor-komplekset, som er en af de vigtigste arkæologiske steder i Sydøstasien og en del af UNESCOs verdensarvsliste. Angkor er et absolut must-see på en rundrejse i Cambodia.
I Laos finder du det traditionelle og autentiske Asien. Landet byder på afslappet atmosfære, der emmer af buddhistisk kultur og traditioner.
I den nordlige del af Laos besøger du den tidligere kongeby, Luang Prabang. Byen er en del af UNESCOs Verdensarvsliste og består af en unik blanding af traditionel arkitektur og fransk kolonitidscharme.
Stå tidligt op og oplev, når flere hundrede munke går igennem byens gader for at samle almisser, besøg Wat Xieng Thing, et traditionelt tempelbyggeri, der er dækket af bladguld, eller tag til toppen af Phousi-bakken og få en fænomenal udsigt udover Luang Prabang.
Thailand er et af Asiens mest populære rejselande. På vores kombinationsrejser kan du opleve den charmerende by Chiang Mai, der ligger i det nordlige Thailand, som er kendt for sin rige kultur, spændende historie og betagende landskaber – og den byder på en lang række unikke oplevelser.
Du kan f.eks. se frem til en cykeltur rundt i byen, hvor du oplever nogle af Chiang Mais smukke templer og monumenter på to hjul. Du kan også besøge Doi Suthep-templet, der ligger smukt placeret på Doi Suthep-bjerget. Vi kan også anbefale et besøg på elefantreservatet ChangChill, der ligger lidt uden for Chiang Mai. Her får du en fantastisk mulighed for at opleve elefanter på en etisk og ansvarlig måde.
Når du begynder at planlægge din rejse til Vietnam, er det naturligt, at spørgsmålene kan begynde at melde sig. Derfor har vi her samlet svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om at rejse til Vietnam.
Nej, som dansk statsborger behøver du ikke visum, hvis din rejse til Vietnam varer under 45 dage.
Du skal blot være i besiddelse af et gyldigt, dansk pas. Vær dog opmærksom på, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra den dag, du ankommer til Vietnam. Hold dig opdateret omkring reglerne på vores praktisk info-side eller på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Ja, du skal sandsynligvis vaccineres inden en rejse til Vietnam.
Hvilke vaccinationer du skal have, afhænger af flere ting, f.eks. hvilke vaccinationer du tidligere har fået. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik med henblik på at blive vejledt i, hvilke vaccinationer du har brug for før din rejse.
Vi vil dog gøre opmærksom på reglerne omkring gul feber, særligt hvis du rejser til Vietnam via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har nemlig krav om bevis for en gul feber-vaccination ved indrejse.
TIP: Med TourCompass kan du få 10 % i rabat på vaccinationer ved udvalgte klinikker. Se mere på vores praktisk info-side.
Priserne på vores rundrejser til Vietnam varierer afhængigt af rejselængde, rejseindhold og især din afrejsedato, da priserne ændrer sig ugentligt i takt med flypriserne.
Du finder typisk de billigste rejser i maj, juni og september, mens højsæsonen (f.eks. sommerferien, jul og nytår) er dyrere.
Se aktuelle fra-priser på de enkelte rejser nedenfor. For en præcis pris baseret på din afrejsedato og ønsker kan du indhente et uforpligtende tilbud.
Vi anbefaler minimum 10-12 dage for at få en ordentlig smagsprøve på Vietnams mange oplevelser. Med denne rejselængde kan du f.eks. opleve det sydlige eller nordlige Vietnam inklusiv nogle dages badeferie.
Har du 14 dage til rådighed, er der tid til at opleve de vigtigste højdepunkter fra nord til syd, f.eks. Hanoi, Ha Long-bugten, Hoi An, Ho Chi Minh City og Mekong-deltaet.
Har du 17+ dage til rådighed, har du mulighed for at gå endnu mere i dybden med Vietnam – eller kombinere med nabolande som Cambodia og Thailand.
Vi tilbyder rundrejser, der varer mellem 11 og 24 dage.
Ja, du kan sagtens rejse til Vietnam med børn. Vietnam er et trygt og gæstfrit land, der byder på en bred vifte af oplevelser, der appellerer til både store og små eventyrrejsende. I kan f.eks. udforske Ninh Binh på cykel, opleve den stemningsfulde hovedstad og nyde nogle afslappende dage på Phu Quoc – og meget mere
Vi tilbyder en decideret familierejse i Vietnam, og afhængig af dine børns alder kan mange af vores rejser fungere for hele familien. Kontakt vores rejsespecialister, så finder vi sammen den rejse, der passer til jeres familie.
Det er bedst at rejse til Vietnam mellem december og april, hvor der er tørsæson i det meste af landet.
Den nordøstlige monsun påvirker temperaturerne, så det særligt i de centrale og sydlige dele af Vietnam, er køligere og mere behagelige end i sommermånederne. Vietnam er dog en helårsdestination, der byder på fantastiske oplevelser året rundt.
Læs mere om Vietnams vejr og sæsoner.
Ja, Vietnam er generelt et sikkert rejseland. Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger og ville aldrig sende gæster afsted til destinationer, der ikke bliver anset for at være sikre at rejse i.
Som på alle vores rejsemål anbefaler vi almindelig sund fornuft og at følge lokale myndigheders anbefalinger.
Når du rejser til Vietnam med TourCompass, får du en rundrejse, der er gennemtænkt fra start til slut af vores erfarne rejseeksperter. De har selv rejst i Vietnam mange gange og ved, hvordan du får de vigtigste højdepunkter og de små, lokale oplevelser med på en tryg og overskuelig måde.
Rejsen er planlagt som en samlet pakkerejse med fly, nøje udvalgte hoteller, transport og spændende udflugter, så du slipper for at bekymre dig om praktikken. Samtidig er der på de fleste rejser sat fri tid af, så du kan fordybe dig i det, der tiltaler dig mest.
Vietnam er en af vores mest populære destinationer, og tusindvis af gæster har allerede rejst med os til Vietnam. Den erfaring bruger vi hver dag til at finpudse vores rejser, så du får mest muligt ud af din tid i landet.
Vores team sidder klar til at hjælpe dig før, under og efter rejsen, så du kan føle dig tryg hele vejen og fokusere på det, der virkelig betyder noget: at opleve Vietnam.
Pulserende storbyer, fredfyldte bugter, dramatiske bjerglandskaber og tropiske strande – Vietnam har opskriften på en storslået rejse.
Er du klar til at sætte kursen mod Vietnams eventyrlige oplevelser? Så tøv ikke med at kontakte vores rejsespecialister, der sidder klar til at hjælpe dig på rette vej, samt svare på flere spørgsmål, der måtte melde sig.
Det er trygt at udforske verden med TourCompass – vi er med dig hele vejen!
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende
På alle vores rejser kan du udforske dagsprogrammet og drømme dig væk i billeder og videoer. Du kan læse mere om overnatning, kombinationsmuligheder, alt det praktiske – og se priser og afrejsedatoer for de næste 18 måneder.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi sidder klar til at besvare alle dine spørgsmål, høre om dine ønsker og give dig ærlig og kompetent rådgivning baseret på vores mangeårige erfaring med rejseoplevelser i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien.
Du modtager et detaljerigt tilbud på rejsen som du kan gemme, printe eller dele med dine rejsefæller. Såfremt du beslutter dig for at bestille rejsen, kan du nemt gøre dette direkte fra tilbuddet.
Mira er vores Asien-specialist, og selvom hun har rejst over det meste af verden, er det vores asiatiske rejsemål, der har hendes hjerte.
Vi ved, at din tid er dyrebar. Derfor er vores mål at give dig den bedst mulige personlige service, og det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på hele rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig fra det øjeblik, du booker, til du er vendt hjem igen.
Vi tilbyder en bred vifte af destinationer, der hver især har deres egen unikke historie at byde på, formet af lokale kulturer, fascinerende dyreliv og naturens skønhed.
Vi skaber rejser på baggrund af vores rejsespecialister og -eksperters omfattende research og førstehåndserfaringer. Hver rejse er tilrettelagt med henblik på at præsentere dig for det bedste, hver destination har at byde på.
Nyd at slappe af i tryg forvisning om, at din rejse er i sikre hænder. Vi er medlem af den danske Rejsegarantifond (medlemsnummer 1778). Helt grundlæggende betyder det, at du som rejsende er sikret økonomisk og kan få din rejse erstattet, hvis vi mod forventning skulle gå konkurs.