Den klassiske Thailand-rundrejse med pulserende Bangkok, det frodige River Kwai, historiske Ayutthaya og charmerende Chiang Mai. Afslut på Koh Samuis dejlige strande.

Thailand er et stort land, og mulighederne for oplevelser er nærmest uendelige.
Der er stor forskel på, hvad de forskellige regioner tilbyder, men uanset hvor din rejse til Thailand tager dig hen, kan du se frem til at opleve nogle helt fantastiske steder.
Er du i tvivl om, hvor du skal rejse hen i Thailand?
Vi har samlet de 7 bedste steder i Thailand herunder.

Thailands pulserende hovedstad er altid en oplevelsesrig rejsedestination, og det er med god grund, at byen altid topper lister over de bedste steder at besøge i Thailand.
Med sine glitrende templer, travle markeder og moderne skyskrabere er Bangkok en fascinerende blanding af gammelt og nyt.
Du kan f.eks. besøge kongepaladset Grand Palace, hvor du kan beundre den smukke Smaragdbuddha, eller du kan tage en tur til Wat Pho for at se den imponerende liggende Buddha-statue.
Bangkok er også berømt for sine mange markeder, og et af de mest kendte er Chatuchak Weekend Market. Her kan du gå på jagt efter lokalt håndværk eller noget lækkert street food i markedets mere end 15.000 stande.

Phuket er Thailands største og måske også mest populære ø. Den imponerer de fleste med sine mere end 30 forskellige strande, og her er noget for enhver smag, uanset hvilken type strandferie du drømmer om.
Hvis du foretrækker en rolig atmosfære, er strande som Kata Beach og Kamala Beach, der begge ligger på vestkysten, billedskønne strande, der har de perfekte omgivelser til nogle afslappende dage under solen.
Udover strande byder Phuket også på kulturelle oplevelser som Big Buddha-statuen, Wat Chalong-templet og de farverige gamle bygninger i det hyggelige og charmerende Phuket Old Town.

Chiang Mai i det nordlige Thailand er en charmerende by, der byder på historisk arv og indsigt, og det er absolut et af de steder i Thailand, der skal på din bucketliste.
Sammenlignet med Bangkok, har Chiang Mai en mere afslappet stemning. Byen er berømt for sine mere end 300 templer , herunder de mest kendte: Doi Suthep-templet, Wat Phra Singh og Wat Chedi Luang.
Chiang Mai er også et centrum for thailandsk kultur og kunsthåndværk med markeder som Handicraft Highway og Sunday Walking Street, hvor du kan købe håndlavede varer og smage lokale madretter.
For natur- og dyreelskere er et besøgt til elefantreservatet Changchill oplagt. Reservatet har siden 2007 været fristed for en gruppe glade hunelefanter, der får lov at være elefanter. Projektet er desuden støttet af World Animal Protection.

Koh Samui, der ligger ud for kysten i det sydøstlige Thailand, er en af Thailands populæreste øer. Den er kendt for sine palmebeklædte strande, der er flankeret af regnkovsbeklædte bjerge , og øen byder på nogle enestående dage i solen.
Koh Samui har på noget for enhver smag, og du kan finde nogle af Thailands bedste strande her: fra den travle Chaweng Beach, hvor du finder en bred vifte af barer, restauranter og butikker, til de mere rolige strande som Bo Phut Beach og Mae Nam Beach, der er perfekte til afslapning og solbadning.
Koh Samui er også hjemsted for spændende natur- og kulturoplevelser som Na Muang-vandfaldene og den berømte Big Buddha-statue, der skuer ud over øen fra en høj bakke.
For dem, der søger eventyr, byder øen på fantastiske muligheder for kajakroning, snorkling og udforskning af skjulte laguner og huler.

Khao Sok Nationalpark er en af Thailands skjulte perler, beliggende i Surat Thani-provinsen i det sydlige Thailand.
Dette regnskovsområde er kendt for sine spektakulære landskaber, som både omfatter dramatiske kalkstensklipper, dybe dale og den betagende Cheow Lan-sø.
Khao Sok Nationalpark rummer en af verdens ældste regnskove og er desuden blandt Thailands mest velbevarede nationalparker. Her får du en unik mulighed for at opleve naturen på nært hold. Besøgende, der søger eventyr, kan tage på guidede trekkingture for at udforske den tætte jungle eller sejle i kajak på de rolige floder.
Udover naturen er Khao Sok hjemsted for et væld af dyreliv, herunder elefanter, tapirer, gibbonaber og et utal af fuglearter, hvilket gør det til et paradis for både dyre- og naturentusiaster.

I provinsbyen Kanchanaburi nordvest for Bangkok kan du besøge to steder, du ikke må gå glip af; River Kwai og Dødens Jernbane.
Jernbanen, med det officielle navn Thailand-Burma Jernbanen, blev opført under Anden Verdenskrig af krigsfanger, og den har fået sit navn grundet de brutale forhold, fangerne arbejdede under. I byen kan du udforske Hellfire Pass og Kanchanaburi War Cemetery for at lære mere om de tragiske hændelser, der fandt sted.
Den berømte bro ”Bridge 227 ” , der blev bygget under Anden Verdenskrig, er omdrejningspunktet i krigsfilmen ”Broen over floden Kwai”. Broen står stadig i dag, og du kan besøge den ved River Kwai.
Når du rejser til Kanchanaburi, har du mulighed for at sejle på River Kwai og besøge en landsby, hvor mon-folket bor. Her kan du komme helt tæt på den lokale befolkning, der har boet i byen i mange generationer, og opleve deres historie, traditioner og kultur.
Afslut besøget med en helt særlig overnatning på et flotel, et hotel på en tømmerflåde, på selve floden Kwai.

Hvis du vil opleve historie, er et af de bedste steder i Thailand Ayutthaya, der ligger nord for Bangkok. Ayutthaya er nemlig en sand historisk perle.
Byen blev opført omkring år 1350, hvor Ayutthaya blev den anden siamesiske hovedstad efter Sukhothai. Byen blev ødelagt, da burmeserne invaderede den i år 1767, men mange af ruinerne fra ødelæggelsen står stadig i dag.
Her kan du gå på opdagelse i de mange fascinerende tempelruiner, der blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1991.
Selvom byen blev ødelagt i det 18. århundrede, er der stadig enkelte templer, der i dag er restaurerede og beboede. Et af de templer er Wat Yai Chai Mongkhon, der oprindeligt fungerede som et kloster, og hvor der i dag stadig bor munke i modsætning til mange af områdets andre templer.
Har du fundet ud af, hvor din rejse til Thailand skal gå hen?
Thailand rummer en uudtømmelig æske af spændende steder. Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, hvor lige præcis din rejse skal gå hen.
Den klassiske Thailand-rundrejse med pulserende Bangkok, det frodige River Kwai, historiske Ayutthaya og charmerende Chiang Mai. Afslut på Koh Samuis dejlige strande.
Tag på ø-hop og oplev tre af Sydthailands paradis-øer med udsigt til de ikoniske stejle kalkstensbjerge og traditionelle piskerisbåde, der giver den perfekte kulisse.
Drømmer du om at dase i paradisiske omgivelser og samtidig opdage thailandsk kultur og uspoleret ø-liv? Oplev 2 øer med alt fra postkortværdige strande til vandfald og lokale vartegn.
Glæd dig til afslapning på Thailands badeferiedestination nr. 1; Phuket og oplev Thailands smukkeste nationalpark Khao Sok. Afslut rejsen i det rolige og autentiske strandparadis Khao Lak.
Glæd dig til at kombinere Thailands absolutte højdepunkter i Bangkok, River Kwai, Ayutthaya og Chiang Mai med fantastisk badeferie i ferieparadiset Phuket.
Glæd dig til oplevelser og afslapning på kokospalmeøen Koh Samui og tag på eventyr i Thailands smukkeste nationalpark Khao Sok. Slut af i det autentiske ferieparadis Khao Lak.
Oplev Krabis dejlige strande og glæd dig til ø-hop-eventyr i Andamanhavet. Nyd Koh Lantas afslappede atmosfære og kobl helt af på Koh Ngais paradisiske strande.
Glæd dig til storbyliv i Bangkok, livlig ø-stemning på Phuket og kom helt ned i gear på den autentiske og charmerende ø Koh Yao Yai i Phang Nga-bugten.
Oplev Bangkoks pulserende storbyliv med en spændende streetfoodtur i tuk-tuk, udforsk uberørt natur og vilde elefanter i Khao Yai og nyd en afslappende badeferie på Koh Samets hvide strande.
Udforsk pulserende Bangkok og byens kulinariske specialiteter på en streetfood-tur i tuk-tuk. Afslut med et eventyrligt ø-hop mellem Koh Koods fredfyldte ro og Koh Changs livlige atmosfære.
Tag med og oplev Thailand fra nord til syd med charmerende Chiang Mai, pulserende Bangkok og den frodige nationalpark Khao Sok. Afslut på Phukets dejlige sandstrande.
Glæd dig til at opleve verdensvidunderet Angkor Wat, nyd udsigten over Luang Prabang fra Phousi-bjerget og bliv forelsket i den charmerende by Chiang Mai.
Bliv fortryllet af Hanois gamle gader og sejl mellem Ha Long-bugtens himmelhøje kalkstensklipper. Oplev verdensvidunderet Angkor Wat og slut af i den charmerende by Chiang Mai.
Tag med til Nordthailand og oplev Chiang Mai og det billedskønne Mae Hong Son-loop. Rejsen er for dig, der har udforsket Thailands højdepunkter og søger nye eventyr væk fra alfarvej.
Oplev Bangkoks store kontraster og fantastiske madscene, og dyk ned i historien ved floden Kwai. Udforsk Ayutthayas imponerende tempelruiner og afslut rejsen på Koh Samets smukke strande.
Oplev Bangkoks kontraster, Khao Soks jungle og den smaragdgrønne sø Cheow Lan. Afslut på Krabis dejlige sandstrande med mulighed for afslapning og spændende udflugter.
Oplev Krabis dramatiske landskab, Koh Yao Yais fredfyldte strande og Phukets farverige stemning – en rejse fyldt med eventyr, afslapning og uforglemmelige oplevelser.
Oplev Thailand i alle dets nuancer: Bangkoks pulserende gader og velsmagende streetfood, Chiang Mais rolige atmosfære og ældgamle templer, og oplevelser ved Den Gyldne Trekant i Chiang Rai.
TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende