ForsideNyheder og rejseartiklerSnorkling på Zanzibar: En guide til Zanzibar under vandet

Snorkling på Zanzibar: En guide til Zanzibar under vandet

24-01-2024
Vis alle indlæg

Kvinde snorkler under vandet på Zanzibar

Zanzibar er ikke kun kendt for sine enestående, hvide sandstrande; øen er også et paradis for snorkelentusiaster.

Læs vores guide til snorkling på Zanzibar, hvor vi dykker ned i, hvordan det er at snorkle på Zanzibar, og vi kommer med de 5 bedste steder at snorkle ved den eksotiske ø i det Indiske Ocean.

Hvordan er det at snorkle på Zanzibar?

Gul fisk og koralrev under vand ved Zanzibar

Zanzibar byder på en enestående oplevelse både for dem, der skal snorkle først gang, og dem, der har prøvet det før.

Øen er omgivet af det Indiske Oceans lune, krystalklare vand, som giver dig mulighed for at udforske en farverig verden under vand.

Hvilke dyr, kan jeg opleve?

Søstjerne under vandet ved Zanzibar

Koralrevene omkring Zanzibar er hjemsted for en imponerende mangfoldighed af havdyr.

Du kan f.eks. opleve fisk i alle regnbuens farver, heriblandt klovnfisk, dragefisk, papegøjefisk og kuffertfisk. Du kan også se søstjerner og bløddyr som blæksprutter, og hvis du er virkelig heldig også havskildpadder og delfiner. Hvalhajer er også kendte for at besøge Zanzibars farvande.

Farvandet omkring Zanzibar huser 600 forskellige fiskearter og 50 forskellige typer af koraller, så der er rig mulighed for at blive fortrolig med nogle af dem, mens du har snorkeludstyret på.

Hvornår er det bedst at snorkle på Zanzibar?

Kvinde snorkler på Zanzibar og finder søstjerner

Zanzibars tropiske klima indbyder til snorkling året rundt.

Vandet er lunt (26-29 grader), og sigtbarheden er god (nogle steder mere end 30 meter) året rundt, dog er den bedst i tørtiden mellem januar og februar og igen mellem juni og oktober.

Hvor er det bedst at snorkle på Zanzibar?

Oversigtsbillede fra Nakupenda Sandbank ved Zanzibar

Zanzibar byder på mange enestående steder, hvor du kan opleve den fascinerende verden under vand.

Selvom det er muligt at snorkle direkte fra stranden flere steder på Zanzibar (f.eks. på Nungwi Beach), så er det klart den mest udbredte holdning, at du får den bedste snorkeloplevelse, hvis du sejler ud til nogle af de små øer, der omgiver Zanzibar.

De 5 bedste steder at snorkle på Zanzibar

Oversigtsbillede fra Mnemba Island ved Zanzibar

Hvis du drømmer om at opleve Zanzibar under vandoverfladen, får du her 5 af de bedste steder at snorkle.

1. Den blå lagune

I den sydøstlige del af Zanzibar, en kort bådtur fra Pingwe Beach og Michamvi Village, finder du den Blå Lagune. Lagunen har et smukt, farverigt koralrev og masser af spændende marineliv, her finder du bl.a. en stor population af søstjerner.

Kombiner eventuelt din snorkeltur med frokost på den berømte restaurant, The Rock, der ligger på en klippe midt i vandet og kun kan nås til fods gennem vandet ved lavvande og med båd ved højvande.

2. Nakupenda Sandbank

Et stenkast med båd fra Stone Town, Zanzibars gamle bydel, der ligger i den vestlige del af Zanzibar, finder du Nakupenda Sandbank.

Nakupenda betyder ”Jeg elsker dig” på Swahili, og forelskelse er måske også en af de første følelser, der møder dig, når du ankommer til denne smukke sandø med det imponerende hvide sand og klare, turkisblå vand. Her er det muligt at opleve Zanzibars smukke koralrev og fascinerende, tropiske fisk i det omkringliggende vand.. Nakupenda er kun tilgængelig ved lavvande og forsvinder helt, når højvandet ankommer om eftermiddagen. Forsøg derfor at ankomme så tidligt som muligt – så undgår du også de mange besøgende senere på dagen.

3. Chumbe Island Coral Park

Ca. 8 km vest for Zanzibar finder du Chumbe Island, en privatejet ø og beskyttet marineområde, der har fokus på økoturisme. Koralrevet omkring øen byder efter sigende blandt de bedste snorkeloplevelser på lavt vand i Østafrika.

Dagsture skal bookes gennem Chumbe Island og byder på guidede snorkelture, hvor du har mulighed for at opleve det enestående koralrev, der omgiver øen, og dets indbyggere som f.eks. farverige fisk som klovnfisk men også forskellige skildpaddearter og til tider også delfiner. Reserver din plads i god tid – Chumbe Island tillader kun et begrænset antal besøgende hver dag.

4. Tumbatu Island

Tumbatu Island ligger ca. 2 km nordvest for Nungwi Beach.

Øen er et populært område at snorkle, og det er mindre besøgt end det populære Mnemba Island. Tumbatu er omkranset af et farverigt rev, der vrimler med smukke og farverige fisk. En dagstur til øen er helt sikkert en oplevelse værd.

5. Mnemba Island

Mnemba Island, der ligger ca. 3 km nordøst for hovedøen, er det mest kendte sted at snorkle på Zanzibar.

Denne lille ø er kendt for sit uberørte koralrev og en overflod af farverige fisk. Fordi øen er så eminent til snorkling, er området populært, og her kan være mange mennesker. Ikke desto mindre er du sikret en enestående oplevelse, hvis du vælger at snorkle her.

Se vores rejser til Zanzibar herunder:
Tanzania
Safari i Tanzania & badeferie på Zanzibar

Står safari højt på ønskelisten, skal du tage til Tanzania. Der er ingen safarioplevelser, der står mål med Serengetis dyreflokke. Fordøj eventyret på 4* badeferie på Zanzibars sandstrande.

... 15 dage Fra %s kr.
Tanzania
Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar

Oplev Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Du kommer helt tæt på naturen og sover i komfortable telte på Serengeti. Rejsen rundes af med badeferie på vidunderlige Zanzibar.

... 12 dage Fra %s kr.
Kenya
Hakuna Matata & badeferie på Zanzibar

Oplev det bedste af Kenya. Du kommer tæt på den vidunderlige natur og det enestående dyreliv i nogle af landets bedste nationalparker og fordøjer indtrykkene på hvide sandstrande på Zanzibar.

... 16 dage Fra %s kr.
Kenya
Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar

På denne rejse oplever du Kenyas største højdepunkter; Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara. Rejsen sluttes af med en afslappende ferie på den eksotiske ø, Zanzibar.

... 13 dage Fra %s kr.
Kilimanjaro
Machame-ruten & badeferie på Zanzibar

Målet for denne rejse er toppen af Kilimanjaro ad den kendte Machame-rute. Belønningen og afslapningen venter på de hvide sandstrande på den eksotiske ø Zanzibar.

... 16 dage Fra %s kr.
Kilimanjaro
Machame-ruten, safari & badeferie på Zanzibar

Kombinér 3 af Tanzanias absolutte højdepunkter. Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten, tag på safari med fantastisk dyreliv, og slut af med en velfortjent badeferie på Zanzibars hvide sandstrande.

... 17 dage Fra %s kr.
Tanzania
Badeferie på Zanzibar og safari i Nyerere Nationalpark

Længes du efter at dase under et skyggefuldt palmetræ på Zanzibar med udsigt til havet? Vil du gerne have et strejf af safari i Afrikas største nationalpark? Så er dette rejsen for dig.

... 13 dage Fra %s kr.