ForsideNyheder og rejseartiklerStone Town – Zanzibars gamle bydel

Stone Town – Zanzibars gamle bydel

24-11-2017
Vis alle indlæg

Udsigt over byen

Smalle, snoede gader man let kan fare vild i. Markeder, hvor travle Stone Town-beboere køber ind til aftenens måltid. Moskéer, arabiske pladser og enorme huse. Stone Town sprudler af liv og historie.

Stone Town er Zanzibars kulturelle hjerte. Den gamle bydel i Zanzibar Town har stået næsten uforandret hen de sidste 200 år.

Bydelen kan næsten føles som et museum, men er hjem for mange af øens beboere.

Hvad er Stone Town

Gade i Stone Town

I det Indiske Ocean ligger en unik perle. Zanzibar.

Den gamle arabiske bydel, Stone Town, er en gammel kysthandelsby. I 1800-tallet var byen handelscentrum for flere folkeslag pga. den strategisk gode placering. I mere end 1.000 år har forskellige kulturer sat deres præg på byen.

Et særkende for bydelen er de historiske huse. Side om side ligger, de arabiske stenhuse med smukke trædøre og messingbeslag. Det føles næsten som at besøge en svunden tid, når man gør sin entre i den fascinerende bydel.

Stone Towns historie

Gamle bygninger

Det enestående ved Stone Town er det kulturelle præg den lange historie har sat på bydelen. Stown Town er influeret af arabisk, europæisk, indisk og afrikansk kultur, og kulturerne er smeltet sammen til ét hele.

De forskellige folkeslag kom til Stone Town som søfarere, opdagelsesrejsende og sultaner. De medbragte tradition og kultur, hvilket har været med til at skabe den unikke stemning, der gennemsyrer bydelen. I dag lever byens beboer fredeligt side om side.

Men sådan har det ikke altid været i Stone Town.

I det 19. århundrede var handlen pulserende, men det var ikke kun krydderier og madvarer, der blev solgt. Hvert år frem til 1873, hvor briterne kom til øen, blev op mod 50.000 afrikanere solgt som slaver.

Hvad kan du opleve i Stone Town

Stone Town-marked

Stone Town har utroligt meget at byde på.

Du kan blot gå en tur i bydelens kringlede gyder og nyde kulturernes sammenkobling. Duften af krydderier er intens. På turen kan du beundre de smukke stenbygninger og spotte de smukke trædøre, der er udskåret i alverdens detaljerige formationer. Der er nok at opleve, hvis du går en tur i den enestående bydel.

Hvis du er mere til konkrete oplevelse, så kan du f.eks. prøve følgende spændende seværdigheder:

  • Besøg Beit al-Ajaib, der i dag er øens nationalmuseum. Oprindeligt var bygningen et sultanpalads, men i dag huser bygningen historiske materialer.
  • I 1880 stod Østafrikas første anglikanske kirke færdig. Kirken blev bygget som et symbol på, at slavehandlen var ovre, og ligger på den grund, hvor slavehandlen fandt sted. Besøg Christ Church Cathedral og monumentet ved siden af.
  • Den ældste bygning i Stone Town er Ngome Kongwe. Ngome Kongwe er et gammelt fort, der blev bygget af araberne i 1700. Fortet, der blev bygget til kamp, har aldrig været centrum for krig. I dag kan du opleve forestillinger på fortet, da der er blevet bygget et amfiteater på stedet.
  • Når du besøger Stone Town, er et besøg på Darajani, øens største marked, et must. Markedet summer af energi og købelyst, og du kan købe alt, hvad hjertet begærer. Frugt, selfie-stænger og levende høns er blandt andet på markedets menukort.
  • Du kan også besøge de persiske bade, Hamamni Persian Baths, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Badene fungerer desværre ikke mere, men var nogle af de første offentlige bade i Stone Town, og giver et godt kulturelt indblik i byen.

På grund af bydelens fascinerende og skræmmende historie som handelsimperium og slaveby, de unikke bygninger og sammenblanding af forskellige kulturer blev Stone Town opført på UNESCO’s Verdensarvsliste i 2000.

Er du blevet lige så betaget af bydelen, der emmer af historie og kultur, så besøg Stone Town på din rejse til Zanzibar, f.eks. som afslutning på safari i Tanzania, safari i Kenya eller bestigning af Kilimanjaro. Besøg Stone Town på en dagstur eller tilbring to nætter i Zanzibars svar på Marrakesh.

Se vores rejser til Zanzibar herunder:
Tanzania
Safari i Tanzania & badeferie på Zanzibar

Står safari højt på ønskelisten, skal du tage til Tanzania. Der er ingen safarioplevelser, der står mål med Serengetis dyreflokke. Fordøj eventyret på 4* badeferie på Zanzibars sandstrande.

... 15 dage Fra %s kr.
Tanzania
Safari i Serengeti & Ngorongoro og badeferie på Zanzibar

Oplev Afrikas ikoniske dyr på en kort og kompakt safarirejse. Du kommer helt tæt på naturen og sover i komfortable telte på Serengeti. Rejsen rundes af med badeferie på vidunderlige Zanzibar.

... 12 dage Fra %s kr.
Kenya
Hakuna Matata & badeferie på Zanzibar

Oplev det bedste af Kenya. Du kommer tæt på den vidunderlige natur og det enestående dyreliv i nogle af landets bedste nationalparker og fordøjer indtrykkene på hvide sandstrande på Zanzibar.

... 16 dage Fra %s kr.
Kenya
Karibu Kenya & badeferie på Zanzibar

På denne rejse oplever du Kenyas største højdepunkter; Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara. Rejsen sluttes af med en afslappende ferie på den eksotiske ø, Zanzibar.

... 13 dage Fra %s kr.
Kilimanjaro
Machame-ruten & badeferie på Zanzibar

Målet for denne rejse er toppen af Kilimanjaro ad den kendte Machame-rute. Belønningen og afslapningen venter på de hvide sandstrande på den eksotiske ø Zanzibar.

... 16 dage Fra %s kr.
Kilimanjaro
Machame-ruten, safari & badeferie på Zanzibar

Kombinér 3 af Tanzanias absolutte højdepunkter. Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten, tag på safari med fantastisk dyreliv, og slut af med en velfortjent badeferie på Zanzibars hvide sandstrande.

... 17 dage Fra %s kr.
Tanzania
Badeferie på Zanzibar og safari i Nyerere Nationalpark

Længes du efter at dase under et skyggefuldt palmetræ på Zanzibar med udsigt til havet? Vil du gerne have et strejf af safari i Afrikas største nationalpark? Så er dette rejsen for dig.

... 13 dage Fra %s kr.

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende